| Nyhed

Analyse: Et b?redygtigt sundhedsv?sen kr?ver et opg?r med overforbrug og overdiagnostik

Mange behandlinger i sundhedsv?senet er ikke effektive eller ligefrem skadelige, og det koster b?de ressourcer og CO2, skriver antropolog og lektor i sundhed og samfund Alexandra Brandt Ryborg J?nsson i en kronik i Forskerzonen.
Piller
Alexandra Brandt Ryborg J?nsson fokuserer i sin forskning p? overdiagnostik og overforbrug og ser p?, hvad sundhedsv?senet kan g?re mindre af.

 

Denne analyse har v?ret bragt i Forskerzonen d. 13. december 2022

Sundhedsv?senet st?r over for en k?mpe udfordring i de kommende ?r:

I takt med at vi bliver ?ldre, og dermed naturligt f?r flere sygdomme, er behandlingerne ogs? blevet s? gode, at vi nu kan leve med sygdomme, som vi f?r d?de af.

Med andre ord bliver der flere og flere patienter.

Det er et problem, fordi sundhedsv?senet mangler ressourcer til at kunne behandle alle disse patienter i tt备用网址.

Samtidig har vi en klimakrise, hvor det er bidende n?dvendigt at mindske CO2-udledning og anden forurening, ogs? fra sundhedsv?senet.

I min forskning fokuserer jeg p? overdiagnostik og overforbrug og ser derfor p?, hvad sundhedsv?senet kan g?re mindre af.

Dermed kan vi spare b?de ressourcer og CO2 og sikre, at alle alvorlige sygdomme bliver behandlet i tt备用网址.

Men f?r vi n?r til problemets ?rsag og mulige l?sninger, skal vi lige have p? plads, hvad overforbrug og overdiagnostik g?r ud p?.

Overdiagnostik og underdiagnostik h?nger sammen

Overdiagnostik handler ikke om at fjerne behandlinger fra de syge, men om hvordan vi s?rger for at give ressourcerne til de, som har mest brug for st?tte, hj?lp og behandling.

Min forskning fokuserer ogs? p? underdiagnostik, og hvad vi kan g?re mere af.

Eksempelvis d?r mennesker, der lever med skizofreni, 10-20 ?r f?r alle andre, blandt andet p? grund af underdiagnostik og/eller underbehandling af fysiske sygdomme, som ellers kan behandles.

Men fordi sundsv?senet lidt groft sagt bruger pengene p? de raske, alts? de, som f?r un?dvendige diagnoser og behandlinger, s? mangler der b?de tid og ressourcer til at fokusere p? de mest udsatte grupper.

tt备用网址 er overdiagnostik?

Overdiagnostik af fysiske sygdomme er, n?r mennesker diagnosticeres med en sygdom eller en tilstand, som de aldrig vil f? symptomer fra eller d? af.

Det kunne v?re kr?ftceller fundet via et screeningsprogram. Nogle af disse celler vil udvikle sig til en kr?ftsygdom, som vil give symptomer, og som man vil kunne d? af.

Men det g?lder ikke alle.

Andre celler vil nemlig ikke udvikle sig, de vil ikke vokse, eller ogs? vil de vokse s? langsomt, at de alligevel aldrig vil give symptomer og ikke vil v?re d?delige.

Kr?ft er nemlig ikke bare kr?ft, men vokser i forskellige tempi, og den gamle vittighed med, at et rask menneske bare er en patient, som ikke er unders?gt godt nok, passer faktisk meget fint p? den menneskelige biologi.

Vi skal finde f?rre sygdomme

Et eksempel p? dette ser vi i et obduktionsstudie fra Frederiksberg Hospital.

Her blev 110 kvinder (20-54 ?r), som enten var d?de i ulykker, eller blev kategoriseret som et mist?nkelige d?dsfald, obduceret, og man fandt, at 22 kvinder havde patologiske kr?ftforandringer i brystet - men kun en af dem vidste, at hun havde brystkr?ft.

Studiet er interessant, for da det blev udf?rt, var der 10 procent risiko for at f? brystkr?ft i sit liv. Men her havde hele 20 procent af kvinderne faktisk kr?ftceller, ogs? selvom de var relativt unge.

Studiet er fra 1987, og det er endnu ikke lykkes at skaffe penge til at udf?re et lignende studie i dag, s? vi ved ikke, om tallene stadig g?lder.

Men det er plausibelt, at m?ngden af biologiske forandringer vil v?re de samme i dag.  

Problemet er bare, at vi ikke kan sige noget om hvilke kr?ftceller, der vil udvikle sig – og hvilke, der ikke vil.

Det handler alts? ikke om, at vi ikke skal behandle sygdomme, men om at vi skal overdiagnosticere mindre, og i stedet fokusere p? og behandle de sygdomme, som giver symptomer.

Som eksemplet netop viser, g?r mange rundt med kr?ftceller eller andre tilstande, som aldrig vil give symptomer og aldrig vil blive ?rsag til d?den.

Det er dé overdiagnostiserede sygdomme, vi skal undg? at behandle.
 

RUC baggrundsgrafik
Alexandra Brandt Ryborg J?nsson:

"Den gamle vittighed med, at et rask menneske bare er en patient, som ikke er unders?gt godt nok, passer faktisk meget fint p? den menneskelige biologi."

Tre vigtige beregninger af sundhedsv?senets klimaaftryk:

Der er tre vigtige regnestykker om sundhedsv?senets klimaaftryk og overdiagnosticering, som dokumenterer udfordringen og viser, hvor konkrete problemerne er:
  • Syv procent af det samlede CO2-udslip kommer fra sundhedsv?senet. Tallet er fra Australien og i Danmark ansl?s tallet at v?re cirka seks procent.  
     
  • Det ansl?s at 70-80 procent af det udslip kommer fra aktiviteter og behandlinger: Medicin, medicinsk udstyr, forsyninger (inkl. transport), inhalationsgas brugt til at bed?ve patienter, rejse og transport for ansatte, patienter og g?ster med mere.
     
  • 60-30-10 modellen: 60 procent af de behandlinger, der udf?res i sundhedsv?senet, er meget effektive (p? engelsk: High Value Care), 30 procent af behandlingerne er enten lidt eller slet ikke effektive (p? engelsk: Low Value Care), mens de sidste 10 procent af behandlingerne er direkte skadelige. 
Graf over hjertekarsygdomme