Juralektor f?r millionbevilling til at kortl?gge m?dres rettigheder
Mange m?dre i Vesteuropa oplever belastninger i forbindelse med graviditet, f?dsel og tiden umiddelbart efter – en periode man betegner som ’matrescence’. Selvom sundheds-, social- og velf?rdslovgivningen yder en vis beskyttelse og st?tte til kvinder i denne fase, er tilgangen, if?lge lektor i jura Céline Brassart Olsen, fragmenteret og ufuldst?ndig.
Derfor har forskeren, som er tilknyttet Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, f?et et ERC-Starting Grant (European Research Council) p? cirka 11 millioner kroner til at kortl?gge m?dres rettigheder i forbindelse med graviditet, f?dsel og den f?rste tid som mor. ERC-Starting Grants er m?lrettet talentfulde forskere, der er ved at etablere deres egen uafh?ngige forskergruppe.
If?lge forskeren har lovgivningen nemlig endnu ikke adresseret sp?rgsm?l som tidligt graviditetstab, obstetrisk vold og den s?kaldte “moderskabsstraf”, der kan ramme kvinder p? arbejdsmarkedet. Disse erfaringer er kun i ringe grad blevet udforsket og teoretiseret inden for jura og feministisk retsvidenskab.
”Manglen p? en helhedsorienteret tilgang til m?dres rettigheder i denne s?rbare tid har konsekvenser for kvinders rettigheder i forhold til sundhed, v?rdighed, autonomi, arbejde og ligestilling,” siger hun.
M?dres vilk?r skal styrkes
Det overordnede m?l med projektet er at udvikle den f?rste juridiske ramme for m?dres rettigheder under matrescence, forankret i kvinders kropslige erfaringer – og at gent?nke rettigheder ud fra dette perspektiv.
Ved hj?lp af komparative juridiske og retssociologiske metoder vil projektet analysere sundheds-, arbejdsmarkeds- og velf?rdslovgivning p? nationalt, regionalt og internationalt niveau for at afd?kke, hvilke rettigheder kvinder har i denne overgangsperiode.
Samtidig vil forskerne via kvalitative metoder unders?ge kvinders erfaringer med matrescence, herunder deres oplevelser af rettigheder. Meningen er, at man ved hj?lp af de juridiske og kvalitative analyser identificerer huller i den nuv?rende juridiske tilgang og udvikler nye juridiske begreber og sprog til at overs?tte kvinders erfaringer til rettigheder.
”Omkring 75 procent af spontane aborter sker i de f?rste tre m?neder af graviditeten, og mindst 33 procent af f?dslerne er traumatiske. Manglen p? juridisk anerkendelse af disse oplevelser er skadelig, fordi den kan give indtryk af, at de ikke eksisterer – hvilket f?rer til 'frataget sorg' og forv?rrer traumet. Alligevel er lovgivningen langsom til at f?lge med: Frankrig og Storbritannien anerkendte fx f?rst for?ldres ret til orlov efter tidligt graviditetstab i hhv. 2024 og 2025. Derudover findes der i Europa ingen specifik lovgivning, som kriminaliserer obstetrisk vold,” fort?ller Céline Brassart Olsen.
Nye juridiske begreber og sprog
M?let med projektet er at bryde ny teoretisk grund ved at konstruere en retsvidenskabelig teori om m?dres rettigheder. Med et k?nnet kropslighedsperspektiv unders?ger projektet for f?rste gang nye veje til anerkendelse af kvinders rettigheder i denne fase. Céline Brassart Olsen understreger, at udviklingen af nye juridiske begreber og sprog – s?som retten til tid, kropslige rettigheder samt en kritisk unders?gelse af det ubetalte omsorgsarbejdes juridiske status – vil kunne skabe afg?rende forandringer for m?dre.
”Der har v?ret en generel tendens i global politik gennem de seneste ?rtier, som har fjernet moderskab fra dagsordenen for i stedet at fokusere p? seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt ligestilling p? arbejdsmarkedet. Dette skulle undg? at reducere kvinder til rollen som mor. Men konsekvensen har v?ret, at mange oplevelser knyttet til graviditet og moderskab er blevet gjort usynlige,” siger Céline Brassart Olsen.
Hun uddyber, at lovgivningen samlet set fremstiller kvinder i denne periode som enten b?rere af barnets trivsel eller som ’arbejdere med omsorgsforpligtelser’, snarere end som selvst?ndige retssubjekter. Dermed udelader man en r?kke erfaringer – som fx tidlige graviditetstab, obstetrisk vold og moderskabsstraffen.
”Det er en problematik, som lovgivning og retsvidenskab stort set har ignoreret. Resultatet er, at kvinders rettigheder bliver fragmenterede og ufuldst?ndige. Det er vigtigt, at vi begynder at se oplevelserne fra graviditet til tidligt moderskab som en helhed med sammenh?ngende behov og faser,” slutter hun.
Kort om forskningen
- Forskningsprojektet har titlen ‘Mapping and Conceptualizing a Legal Framework for Maternal Rights during Pregnancy, Birth, and Early Motherhood’ (MaMas).
- Céline Brassart Olsen har modtaget et ERC Starting Grant til MaMas p? 11 mio. kr. ERC-Starting Grants er m?lrettet talentfulde forskere, der er ved at etablere deres egen uafh?ngige forskergruppe.
- Projektet er et fem?rigt forskningsprojekt, der unders?ger kvinders rettigheder under graviditet, f?dsel og den tidlige moderskabstid – en periode kaldet ’matrescence’, som beskriver overgangen til at blive mor.
- Céline Brassart Olsen vil, sammen med tre postdocs i jura og antropologi, analysere kvinders rettigheder og deres oplevelse af rettighederne i tre velf?rdslande: Danmark, Frankrig og Storbritannien.