RUC-forsker: L?rerens vurdering forst?rker sociale forskelle i folkeskolen
Asta Breinholt forsker i reproduktion af social ulighed. Under sin egen folkeskoletid oplevede hun selv, hvordan l?rerne havde forskellige tilgange til hendes klassekammerater. I dag st?r hun bag en omfattende unders?gelse af l?reres bias i forhold til visse elevtyper.
Helt konkret st?r RUC-forskeren sammen med kolleger bag nye forskningsresultater, som viser, at der eksisterer systematiske forskelle mellem elevernes standpunktskarakterer og eksamenskarakterer i folkeskolen.
Unders?gelsen afd?kker, at elevernes baggrund – herunder k?n, etnicitet og for?ldres uddannelsesniveau – har indflydelse p?, hvordan deres faglige niveau vurderes i l?bet af ?ret. Disse forskelle kan have betydning for elevernes fremtidige uddannelsesvalg og dermed livsbane.
”Vi viser, at blandt elever med de samme eksamenskarakterer, s? f?r drenge, elever af for?ldre fra ikke vestlige lande og elever af kortuddannede for?ldre lavere standpunktskarakterer i dansk l?sning i 9. klasse end piger, danske elever og elever af h?jtuddannede for?ldre,” fort?ller Asta Breinholt, som er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag studiet st?ttet af Rockwool Fonden.
Sammen med forskere fra K?benhavns Universitet og Rockwool Fonden har Asta Breinholt fundet ud af, at m?nstret ogs? g?lder for andre fag som skriftlig matematik, biologi og geografi.
Ubevidst bias
Unders?gelsen, der omfatter karakterdata fra 438.162 danske elever i perioden 2008-2014, viser, at drenge i gennemsnit f?r 0,4 karakterpoint lavere standpunktskarakterer i dansk l?sning end piger med samme eksamenskarakter.
For etnisk minoriserede elever (en gruppe gjort til minoritet gennem marginalisering og ulighed) er forskellen ogs? 0,4 karakterpoint, mens elever af kortuddannede for?ldre ligger 0,6 karakterpoint lavere end deres j?vnaldrende med h?jtuddannede for?ldre.
”Vi tolker de systematiske forskelle mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer som en bias fra l?rernes side. Denne bias kan v?re ubevidst og varierer meget fra l?rer til l?rer,” forklarer Asta Breinholt og forts?tter.
”Vi forklarer forskellen som en bias, fordi studier fra andre lande har vist, at forskellene ikke kan forklares med elevernes frav?r, lektiel?sning eller indsats i timerne, eller hvor konkurrencepr?get eksamenssituationen er,” siger hun.
L?gges resultaterne sammen, g?r det s?rligt h?rdt udover bestemte grupper. For eksempel vil en dreng med kortuddannede for?ldre fra ikke-vestlige lande i gennemsnit f? 1,4 karakterpoint lavere standpunktskarakter i dansk l?sning end en dansk pige med veluddannede for?ldre, selvom begge f?r samme karakter ved eksamen.
Adf?rd straffes
Forskningen peger p?, at l?rernes vurderinger ikke kun bygger p? elevernes faglige niveau. Adf?rd i klassen kan spille en rolle, og det kan bidrage til forskellene.
”Hvis drenge, etnisk minoriserede elever og elever af kortuddannede for?ldre siger mindre i timerne og laver f?rre afleveringer, kunne det v?re en del af forklaringen,” siger Asta Breinholt.
Men det stopper ikke der. Studier viser, at stereotyper ogs? kan p?virke vurderingerne. Forskeren fort?ller om et italiensk studie, der dokumenterede, hvordan l?rernes ubevidste fordomme kunne reduceres, hvis de blev gjort bevidste om dem.
”L?rere, der blev gjort opm?rksomme p? deres implicitte stereotyper, gav mindre sk?ve karakterer mellem forskellige grupper af elever,” siger hun.
S?dan g?r vi ikke her
Asta Breinholt har i l?bet af sin egen skoletid observeret, hvordan l?reres opfattelser af elever kan spille ind i deres vurdering af elevers opf?relse.
”Blandt andet oplevede jeg, at en af mine klassekammerater, som var f?dt i udlandet og klarede sig supergodt fagligt, ofte blev irettesat med et ’s?dan g?r vi ikke i Danmark’. Det skete aldrig for de drenge, der var f?dt i landet, men som opf?rte sig p? samme m?de,” fort?ller hun.
If?lge forskeren understreger episoden, hvordan fordomme kan p?virke l?rernes vurderinger, og hvordan de potentielt kan have langtr?kkende konsekvenser for b?de elevernes oplevelse af skolen og deres faglige potentiale.
H?rdt arbejde at dr?be fordomme
Asta Breinholt understreger, at det kr?ver en flerstrenget indsats, hvis man vil reducere bias i skolerne.
”Det er vigtigt at finde ud af, hvor fordommene kommer fra. Hvis bias fx skyldes, hvor aktivt elever deltager i timerne, skal vi unders?ge, hvordan vi kan skabe l?ringsmilj?er, der fremmer flere elevers deltagelse,” siger hun.
Forskeren mener, at hvis man finder ud af, at stereotyper spiller en rolle, s? kan det g?re en stor forskel at arbejde aktivt med at g?re l?rerne bevidste om disse.
Derimod tyder studiet p?, at mere information om den enkelte elevs faglige niveau via tests – fx som de nationale tests – ikke mindsker biasen i karaktergivningen. Forskerne viste, at indf?relsen af den nationale test i dansk l?sning ikke ?ndrede p? forskellen mellem standpunkts- og eksamenskarakterer.
Uddannelsesvalg og tt备用网址
If?lge Asta Breinholt kan den sk?ve karaktergivning ende med at f? konsekvenser for elevernes valg af ungdomsuddannelse.
”Folkeskolekaraktererne har betydning for, hvordan unge vurderer deres egne evner og fremtidsmuligheder. Ved at minimere bias kan man sikre, at eleverne vurderer deres egne muligheder mere retvisende,” siger hun.
Asta Breinholt h?ber, at forskningen kan v?re med til at ?bne op for en bredere samtale om, hvordan vi mindsker ulighed i uddannelse.
”Det er vigtigt, at vi stiller skarpt p? uligheden i uddannelse. Jeg h?ber, at n?r jeg med min forskning er med til at vise, hvad der konkret foreg?r i skolerne, p? den m?de kan v?re med til at mindske problemet,” siger hun.
N?ste skridt i forskningen
Asta Breinholt har allerede planer om fremtidige studier for bedre at forst? de bagvedliggende mekanismer, der har betydning for forskellene i karaktergivning.
”Jeg vil gerne se n?rmere p?, om det er l?rernes opfattelse af elevernes opf?rsel, der er afg?rende, og pr?cist hvordan det p?virker den enkelte elevs videre uddannelsesm?ssige og personlige udvikling,” siger hun.
Overordnet set mener hun, at de nye forskningsresultater viser, at der er et stort potentiale i forhold til at mindske bias og skabe en mere retf?rdig skolegang for alle elever – en indsats, der kan have livslang betydning for den enkelte elev og for samfundet som helhed.